Esben Dyekjær

For dig og for Hørsholm

Esben Dyekjær 

En endnu bedre Kommune

Vores børn er vores fremtid. Vores skoler, børnehaver og fritidshjem skal fortsat være blandt de bedste. I Hørsholm skal vi have de bedste forhold for børnefamilier, og vores kommune skal være det mest attraktive sted at slå sig ned. Jeg har været skolelærer i 20 år, og forstår betydningen af en børnevenlig by. Jeg har brug for din/jeres hjælp til at komme i kommunalbestyrelsen og håber på, at du/I vil stemme personligt på mig den 16. november.

Nærhed

Jeg er som de fleste optaget af det nære, at vores ældre, syge og svage bliver behandlet ordentligt, at vores børn får ordentlig skolegang, at vi kan blive tilset professionelt og hurtigt af en læge, at vi har gode transportforbindelser, 

at vi passer godt på vores miljø og vores omgivelser, at vi kan være trygge i vores hjem, at vi bruger vores skattepenge med omtanke og respekt, at vi har velfungerende affaldshåndtering, at vi sikrer os mod klimaforandringer, at vores vejnet fungerer og er vedligeholdt.

Og det er ikke udtømmende eller i prioriteret rækkefølge, for alle nære forhold er vigtige. Kerneydelserne i kommunen er for mig alfa og omega og når det fungerer, er jeg selvfølgelig også optaget af kultur og oplevelser – det er klart. Men styr på kerneydelserne først.

Jeg rækker ud efter din hjælp

At blive valgt er ikke let uanset, hvad andre siger. Kendte profiler har det nemmere og mindre kendte skal kæmpe hårdt. Jeg rækker ud efter din hjælp, og stemme – og håber, at du vil overveje at sætte dit kryds på nr. 7 på den konservative liste.