En bæredygtig by er en by, som sørger for at bevare naturen, samtidig med at byen udnytter sine ressourcer mest hensigtsmæssigt, udvikler sig økonomisk, fysisk og socialt, og som mennesker har lyst til at bo i.
Det skønneste ved Hørsholm er, at byen ligger i det grønne, uden en markant separation mellem by og natur, og tiltrækker ressourcestærke familier med en aktiv livsstil; der nyder frisk luft, skov og strand.
Med de seneste klimaforandringer, og nogle af de valg vi træffer som boligejere, risikerer vi at skade byen og de grønne omgivelser. Vi har i de seneste år oplevet flere skybrud med lokale oversvømmelser og længere vinterperioder, samtidigt med, at nogle tilflyttere vælger at ombygge uden at tage nok hensyn til den grønne infrastruktur. Som følge heraf forsvinder flere og flere træer, C02 udslippet vokser og grundvandet stiger. Nogle vælger at sælge sit hus, idet håndtering af vandstigningen i haven eller i indkørslen koster familien alt for mange penge hvert år. Den offentlige trafik til København og Helsingør er blevet forringet, hvilket fører til, at flere ikke har anden mulighed end at køre på arbejde. Dette medfører yderlige C02 udslip.
Hvis ikke vi gør nok proaktivt, vil vi opleve en forringelse af herlighedsværdien af de enkelte boliger og en ødelæggelse af vores skønne grønne kommune.
Jeg vil personligt arbejde for bevaring af de trygge, grønne omgivelser og for en CO2 neutral fremtid i Hørsholm, gennem følgende tiltag:
Sammen om et grønt Hørsholm – nyd nutiden, bevar fremtiden
Lad os passe sammen på den grønne infrastruktur, så vi kan nyde byen og give den grønne perle videre til vores børn og børnebørn. Ved at tiltrække ansvarlige boligejere til området kan vi blive ved med at være en af de grønneste kommuner i Danmark.
En ansvarlig håndtering af klimaforandringerne – CO2 neutralt Hørsholm
Vi må satse på de rigtige bæredygtige investeringer i byens infrastruktur og trafik for at sikre herlighedsværdien af de enkelte boliger, bevaring af de grønne områder og en CO2 neutral fremtid for Hørsholm kommune, samt gøre det nemmere for de erhvervsdrivende, der gerne vil fremme den grønne agenda i Hørsholm.